IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Breinholt og Lund Madsen er værter på DMA 2011

Når TV 2 lørdag 5. november sender Danish Music Awards 2011 direkte fra Forum i København, bliver det med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen som værter.

De blev landskendte som ”De sorte Spejdere”. Så slog de op og gik til hver sin tv-station. Siden har folket krævet, at de skulle gendannes som par - og det har de gjort hist og pist i egne programmer. Nu kan det forrygende makkerpar, TV 2-vært Anders Breinholt og DR-vært Anders Lund Madsen, opleves sammen igen - live og på direkte tv - når de lørdag 5. november 2011 skal styre det prestigefyldte show Danish Music Awards 2011, der løber af stabelen i Forum i København.

- Med Anders og Anders i spidsen for DMA kan det kun blive en fest - både for dem, der vælger at være en del af festen i Forum, og for dem, der vælger at følge med foran skærmen. Anders Breinholt har slået sig fast som en stærk og uundværlig vært i TV 2s "Natholdet", mens Anders Lund Madsen kører sin helt egen unikke stil i talkshows på DR. De to sammen er et finurligt makkerpar, som vi er stolte af at kunne dele med alle musikinteresserede danskere, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke.

Det er næsten 10 år siden, at TV 2 sidst havde DMA på programmet, og TV 2 glæder sig til i samarbejde med IFPI, KODA og Live Nation at gøre den prestigefyldte musikpris til en fest for alle danskere - både i Forum og på landsdækkende tv.

Danish Music Awards 2011 bliver afholdt i Forum i København lørdag 5. november og sendes direkte på TV 2. Billetter til showet kan købes på billetnet.dk

Foto: 
PR billede

Seneste publikationer

28/02-2013
Musikselskaber 2012 - tal og perspektiver
25/04-2012
Musik & Brands - en guide til virksomheder
05/03-2012
Musikselskaber 2011 - tal og perspektiver
25/01-2012
Digital Music Report 2012
01/06-2011
Musikselskaber 2010 - tal og perspektiver

Seneste certificeringer

11/05
Justin Timberlake
Mirrors
Guld
10/05
Justin Timberlake
Mirrors
Platin
10/05
Burhan G
Din for evigt
Platin
10/05
Calvin Harris feat. Tinie Tempeh
Drinking From The Bottle
Platin
10/05
Pharfar
Lad mig rulle dig
Guld

Pressemeddelelser

25/04-2013
Streaming er en piratdræber
28/02-2013
Danske musikselskaber i digital raketfart
05/03-2012
Dansk musik på vej mod en digital virkelighed
23/01-2012
Vi vil ha' dansk musik
05/07-2011
Danish Music Awards er tilbage på TV 2