IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Burhan og Bjerg værter ved DMA 2016

Når den danske musikscene skal fejres i Forum lørdag den 12. november ved Danish Music Awards 2016, bliver det med et helt nyt makkerpar, Burhan G. og Rasmus Bjerg, som værter.
 
Musik, fest, glade gæster og gyldne statuetter. TV 2, IFPI og Koda er klar til at præsentere Danmarks ældste og mest prestigefyldte musikpris, Danish Music Awards, med et kæmpeshow i Forum i København lørdag den 12. november. Showet sendes direkte på TV 2 og TV 2 PLAY, og værterne er fundet: Byd et vildt og varmt velkommen til sangeren Burhan G. og skuespilleren Rasmus Bjerg, der vil guide publikum, seere og kunstnere gennem aftenen.
 
- Jeg er super stolt over, at både Burhan og Rasmus har sagt ja til opgaven. Det er første gang, at de to står ved siden af hinanden på DMA-scenen, og jeg glæder mig meget til at se deres gode kemi nå ud til både publikum og seere. Burhan har, ud over at være en producerende succesfuld musiker, de vigtige kvaliteter, der skal til for at være vært på et show af denne kaliber. Sammen med Rasmus Bjergs værtserfaring og humor synes jeg, at vi har fundet et godt og dynamisk makkerpar til at stå i spidsen for 'DMA 2016', siger TV 2-underholdningsredaktør Dorte Borregaard.
 
Værterne glæder sig
Det er første gang, Burhan G. er vært ved et underholdningsshow, mens Rasmus Bjerg tidligere har været vært ved blandt andet Zulu Comedy Galla. Begge glæder sig til at have en fest i Forum og ikke mindst til at skulle arbejde sammen.
 
Burhan og Bjerg er ikke de eneste, der er klar til at fyre den af i Forum den 12. november. Masser af musikalske stjerner vil indtage den imponerende scene til DMA. Blandt andre kommer fynske MØ, der - senest med Justin Bieber - har taget hele verden med storm, mens også Phlake, Gulddreng og Nik & Jay har sagt ja til at gå på scenen i Forum. 
 
Læs hele pressemeddelelsen fra TV 2 her.
 
Billetter til showet kan købes via billetlugen.dk.
 
Foto: 
PR billede

Seneste publikationer

26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016
30/11-2016
Investing in Music
12/09-2016
Music Consumer Insight Report 2016
15/06-2016
Dansk Musikomsætning 2015

Seneste certificeringer

16/05 Joey Moe Eneste Guld
16/05 Katy Perry Feat. Skip Marley Chained To The Rhythm Guld
16/05 Scarlet Pleasure Deja Vu Guld
16/05 Jimilian Sommer Sindssyg Platin
16/05 DJ Snake & Tiesto Feat. Justin Bieber Let Me Love You 2xPlatin

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik