IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Strategisk brug af musik betaler sig. Derfor udgiver DI og Musikzonen i samarbejde med IFPI, KODA og Gramex en praktisk guide med inspiration og gode råd, til hvordan erhvervslivet kan udnytte musikken som et markedføringsværktøj.
Flere danske virksomheder har opdaget, at de rigtige toner kan styrke både brand og bundlinje. Men hvordan finder man frem til det perfekte stykke musik til en kampagne? Og hvad koster det egentlig at bruge et bestemt nummer?
Det og meget andet kan man få svar på i Musik & Brands – en guide til virksomheder, der netop er udkommet. Guiden er lavet af DI og netværksorganisationen Musikzonen i samarbejde med IFPI, KODA og Gramex og er fyldt med inspiration, information og fakta om muligheder, priser og regler.
Ifølge branchedirektør Tom Togsverd fra DI kan virksomheder nemlig med fordel udforske og bruge musik i deres markedsføring:
”Musik taler direkte til følelserne og bliver allerede brugt med succes af de virksomheder, som er mest fremme i skoene. Men der er stadig mange, der ikke har fået øjnene op for dette vigtige redskab, så vi håber, at vores medlemmer bliver inspireret af guiden og går i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge musikken.”
Musik & Brands – en guide til virksomheder udgives både som minifolder og i en elektronisk version, der er tilgængelig på DI's hjemmeside og på IFPI’s egen hjemmeside her.