IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Anders Breinholt slår teltet op til DMA 2017

Kom med ind under teltdugen, når TV 2, IFPI og Anders Breinholt samler hele den danske musikbranche til en kæmpe musikfest, hvor de prestigefyldte DMA-statuetter uddeles. Showet sendes på TV 2 og TV 2 PLAY søndag d. 12. november kl. 20:00.

Efter et år uden DMA i kalenderen er Anders Breinholt tilbage som vært, når der skal uddeles historiske statuetter til den danske musik, der har præget 2016 og 2017. Og det er en begejstret vært, som glæder sig til at vende tilbage i værtsrollen:

- DMA er det fedeste tv-job, du kan få som vært, og jeg er stolt over at være tilbage, fortæller en glad Anders Breinholt til TV 2.

Som noget nyt har Breinholt i år bogstavelig talt rykket teltpælene op og flytter hele showet fra de vante rammer i Forum til et kæmpe telt, der bliver slået op midt i København. Ambitionen er, at både publikum og seerne kommer tættere på musikken og de kunstnere, som hyldes på aftenen. Og der er i den grad lagt op til en festlig aften med al den bedste musik fra året.

- Jeg glæder mig til at se et pakket telt med mennesker i deres flotteste skrud klar på en kæmpe fest. Og så glæder jeg mig til at se og høre musikken, som har tegnet det forgangne år, fortæller Anders Breinholt.

Tættere på musikken

TV 2 ser frem til igen at hylde dansk musik og samtidig give alle seere en unik musikalsk aften med nogle af de stjerner, der glimter allerstærkest lige nu.

- Store musikalske oplevelser er noget, vi danskere meget gerne vil samles om til festivaler, koncerter og på tv. I år giver vi DMA en ny dimension, når vi rykker musikere og publikum - og dermed også seerne på TV 2 og TV 2 PLAY - sammen under en meget stor fælles teltdug, fortæller TV 2s underholdningsredaktør Dorte Borregaard og fortsætter:

- Jeg tror på, at de nye rammer kan være med til at skabe en særlig stemning tættere på musikken, som skal kunne mærkes både i teltet og hjemme i stuerne.

Det store telt kan i alt rumme 3000 festglade mennesker og bliver i anledning af DMA-showet slået op på ved havnekajen i Nordhavn.

TV 2 og TV 2 PLAY sender 'Danish Music Awards' dagen efter, søndag den 12. november klokken 20.00.

Billetsalget er i gang

Vil man allerede nu sikre sig en billet til Danmarks ældste og mest prestigefyldte musikfest, kan billetterne købes på Billetlugen her.

De nominerede til årets DMA offentliggøres mandag 9. oktober og kan ses på DMA.tv2.dk

Foto: 
TV 2 / Daniel Stjerne

Seneste publikationer

28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016
30/11-2016
Investing in Music
12/09-2016
Music Consumer Insight Report 2016

Seneste certificeringer

05/12 Kesi Feat. Gilli Consigliere Guld
05/12 Michael Jackson Black Or White Guld
05/12 Alan Walker Alone Guld
05/12 Sleiman Feat. Carmon & Fouli Camouflage Guld
05/12 Zayn Feat. Sia Dusk Till Dawn Guld

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik