Dansk musik gør det godt på det forgangne års hitlister. Det viser en ny samlet opgørelse over 2022’s mest populære sange og album. Gilli topper albumlisten med det anmelderroste album Carnival. Tobias Rahim og Andreas Odbjerg leverer årets bedst sælgende sang med det allestedsværende megahit Stor Mand.
Til aften blev musikbranchens mest eftertragtede priser uddelt i hjertet af København. Tobias Rahim, der ikke kunne være til stede, høstede flest priser med to statuetter til sig selv og en til sin producer. Aftenen bød desuden på priser til blandt andet Jada, The Minds of 99 og Prisma.