IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Prisregn over Rasmus Seebach og Malk de Koijn

 

 

Danish Music Awards 2012 blev lørdag den 10. november afholdt ved et storslået arrangement i København. Her sikrede Rasmus Seebach sig hele fire af de eftertragtede priser, mens Malk De Koijn blev hyldet med tre prestigefyldte statuetter.

Forum i København lyste op lørdag aften, hvor både publikum og den danske musikbranche var mødt talstærkt frem for at hylde dansk musiks fornemmeste artister. Og i år var det mest de mandlige artister, som løb med opmærksomheden.

Rasmus Seebach blev med fire priser aftenens mest hædrede artist. Således tog han både prisen for Årets Danske Mandlige Kunstner, Årets Danske Popudgivelse, Årets Publikumspris og Årets Danske Sangskriver – en pris han modtog i fælleskab med sin bror Nicolai Seebach og Lars Ankerstjerne.

Danish Malk Awards
Tre priser til Malk De Koijn markerede den finurlige hip hop-trios kunstneriske tyngde og store popularitet i dansk musik. Således måtte de både på scenen for at modtage den eftertragtede pris for Årets Album og priserne for Årets Urbanudgivelse og Årets Danske Live Navn.

When Saints Go Machine modtog med albummet Konkylie to priser for Årets Danske Gruppe og Årets Producer, mens den fremadstormende succesdebutant Lukas Graham tog en Danish Music Award i kategorien Årets Nye Navn.

Helt overset blev de kvindelige artister dog langt fra. Aura Dione modtog priser for Årets Danske Hit og Årets Danske Kvindelige Kunstner. Og fra den imponerende scene i Forum understregede hun – i lighed med blandt andre Stine Bramsen (Alphabeat), Nabiha, Medina og Marie Key – at dansk musiks stærkeste og mest spændende navne findes blandt mænd såvel som kvinder.

Fornem musikalsk hyldest til Helmig
Danish Music Awards Ærespris tilfaldt ingen ringere end Thomas Helmig, som fik overrakt hæderen af sidste års Ærespris-vindere Nik & Jay. Forinden var en glad Thomas Helmig blevet hyldet med et storslået musikalsk medley af egne hits, som blev leveret af Mads Langer, Outlandish og Burhan G.

Danish Music Awards 2012 blev til i samarbejde mellem TV 2, IFPI og Koda.

 

DMA 2012 – VINDERNE ER:

Årets Danske Album:
Malk De Koijn – Toback to the Fromtime

Årets Nye Danske Navn:
Lukas Graham

Årets Danske Gruppe:
When Saints Go Machine

Årets Danske Sangskriver:
Rasmus Seebach, Nicolai Seebach og Lars Ankerstjerne for Mer’ End Kærlighed

Årets Danske Kvindelige Kunstner:
Aura Dione

Årets Danske Mandlige Kunstner:
Rasmus Seebach

Årets Danske Hit:
Aura Dione – Geronimo

Årets Danske Live Navn:
Malk De Koijn

Danish Music Awards Ærespris 2012:
Thomas Helmig

Årets Publikumspris:
Rasmus Seebach

Årets Nytænker (Spotifys innovationspris):
Christopher

Følgende ni priser blev uddelt ved et branchearrangement tidligere på aftenen:

Årets Danske Rockudgivelse:
Spleen United – School of Euphoria

Årets Danske Popudgivelse:
Rasmus Seebach – Mer’ End Kærlighed

Årets Danske Urbanudgivelse:
Malk De Koijn – Toback to the Fromtime

Årets Danske Voxpopudgivelse:
Sebastian – Øjeblikkets Mester

Årets Danske Club-udgivelse:
Shaka Loveless – Tomgang

Årets Danske Producer:
When Saints Go Machine for Konkylie

Årets Danske Musikvideo:
Shaka Loveless – Tomgang (Instruktør: Amdi Niss-Espinoza)

Årets Internationale Album:
Lana Del Rey – Born to Die

Årets Internationale Hit:
Gotye – Somebody That I Used to Know


Hvordan er vinderne fundet?

I langt de fleste DMA-kategorier er både nominerede og vindere fundet ved afstemning i et brancheakademi bestående af branchefolk, sangskrivere og udøvende musikere.  Vinderen i kategorien Årets Nytænker er fundet ved afstemning blandt Spotifys brugere. Vinderen af Årets Danske Live Navn er udpeget ved afstemning blandt danske bookere via bookerne.dk. Årets Publikumspris er fundet ved afstemning via TV 2’s DMA Facebook-site.  Modtageren af Danish Music Awards Ærespris er udpeget af en specialjury (IFPI’s interne DMA-udvalg i samråd med Koda).

I 2012 bestod DMA-Akademiet af:

Henrik Daldorph – Sony

Jakob Sørensen – Copenhagen Records

Søren Krogh Thompson – Playground

Mickey Lund – Warner

Michael Wermuth ­­– EMI

Jan Degner – ­ArtPeople

Michael Andersen – Target

Thomas Børresen - Labelmade

Keld Lybecker – disco:wax

Laura Littauer – Sundance

Christian Møller – Tigerspring

Peter Sørensen – Beatbox

Brian Nielsen - Skandinavian

Giovanni Gambino – PDH

Ulrik Ørum-Petersen – Volcano

Toke Holt  - Quarterback

Lasse ’Pilfinger’ Kramhøft – Producer

Fridolin Nordsø – Producer

Emil de Waal

Lars Top-Galia

Troels Abrahamsen

Bryan Rice

Søren Rasted

Nik & Jay

Lina Rafn

Hanne Boel

Lasse Lindholm (Kommunikationschef, IFPI) var formand for DMA-Akademiet i 2012. Formanden deltager ikke i afstemningerne, men er den eneste, der udtaler sig i forbindelse med Akademiets arbejde. Se mere om de specifikke regler og afstemningsprocedurer her.


Specialjuryens begrundelse for Danish Music Awards Ærespris 2012:

”Musik er lyden af følelser. Derfor betyder musik så meget for os. Og derfor er det helt oplagt, at Æresprisen i år går til denne kunstner.

I snart tre årtier har han med sine albums og hits leveret soundtracket til generationer af danskeres liv.  

Han har givet os muligheden for at græde. Han har givet os muligheden for at grine. Og han har givet de fleste af os muligheden for at stjæle et kys på dansegulvet.

Men vigtigst af alt taler han med sine nære tekster og fængende melodier på vegne af vores hjerter.  

Der findes giganter i dansk musik. Og så findes der giganter.

Med disseord kan Danish Music Awards Ærespris 2012 kun gå til Thomas Helmig”.

 

 

 

Foto: 
Koda (via Instragram Koda_DK)/Per Strange

Seneste publikationer

28/02-2013
Musikselskaber 2012 - tal og perspektiver
25/04-2012
Musik & Brands - en guide til virksomheder
05/03-2012
Musikselskaber 2011 - tal og perspektiver
25/01-2012
Digital Music Report 2012
01/06-2011
Musikselskaber 2010 - tal og perspektiver

Seneste certificeringer

23/05
Snoop Dogg & Wiz Kjalifa Feat. Bruno Mars
Young, Wild & Free
Guld
17/05
Raske Penge
Rundt
Guld
16/05
Passenger
Let Her Go
Platin
16/05
Nephew Feat. Merie Key
Gå med dig
Guld
16/05
Passenger
Let Her Go
3xPlatin

Pressemeddelelser

25/04-2013
Streaming er en piratdræber
28/02-2013
Danske musikselskaber i digital raketfart
05/03-2012
Dansk musik på vej mod en digital virkelighed
23/01-2012
Vi vil ha' dansk musik
05/07-2011
Danish Music Awards er tilbage på TV 2