Skip to main content
Sexisme i musikbranchen

Sexisme i musikbranchen

Sexisme i musikbranchen

I dag udkommer en ny dokumentarserie på DR, ’Sexisme i musikbranchen’. Dokumentaren tager udgangspunkt i vidnesbyrd fra over 150 mennesker i musikbranchen. Heraf står 13 kvinder frem og fortæller om grænseoverskridende adfærd, diskrimination og krænkelser.

Om dokumentaren siger Lasse Lindholm, der er direktør for kommunikation og public affairs hos IFPI:

”DR og Impact TV udkommer i dag med en ny dokumentar om sexisme i musikbranchen. Jeg har brugt min morgen på at se dokumentaren. Den er lødig. Den er indsigtsfuld. Og den er nødvendig.

Dokumentaren bekræfter nemlig en vigtig pointe: Det er en obligatorisk opgave at komme sexismen i musikbranchen til livs - og det er en opgave, der påhviler os alle i branchen og de brancher, vi er tæt knyttet til.


Der hviler samtidig en særlig vigtig opgave på os, der har indflydelse på de strukturelle rammer i branchen. Et arbejde som vi har været pinefulde bevidste om - og i gang med - i flere år, men hvor målet langt fra er nået endnu.

Samtidig har jeg meget stor respekt for de kvinder, som stiller op i dokumentaren og deler deres oplevelser med os andre. Det er modigt, det er prisværdigt, og deres ærlighed kan forhåbentlig bidrage til, at vi sammen kommer ind i fremtiden på en måde, vi alle kan være bekendt.

IFPI opfordrer alle, der oplever sexisme, krænkelser eller anden grænseoverskridende adfærd til at søge hjælp hos rådgivningslinjen Trygt Rum på telefon: 70 20 99 99. Rådgivningslinjen er personlig, anonym og gratis, og varetages af Sex og Samfund. 

 

 

DEL DENNE SIDE